Fanø 10dende
Fanø Skoles 10. klasse laver hvert efterår det traditionsrige og meget ambitiøse avisprojekt "Fanø 10dende", som husstandsomdeles på hele Fanø.
Fanø 10dende er netop udkommet.
Projektet giver eleverne mulighed for i en periode at arbejde som journalister, da de er med til at udarbejde avisen, skriver artiklerne, interviewer de kendte og samarbejder med erhvervslivet.
Samtidig sikrer annoncerne i avisen et overskud, som senere benyttes på lejrskolen, som er et af de absolutte højdepunkter i løbet af skoleåret.